Bæredygtighed
Etik
Miljømæssig bæredygtighed står centralt for mange virksomheder. Budskaber om reduceret CO2-udledning eller miljømæssige egenskaber vil af de fleste blive opfattet, som anbefalinger af et givent produkt eller serviceydelse. For at komme forvirringen til livs og undgå vildledning skal det kunne dokumenteres, at det er bæredygtighed, virksomheden arbejder med.
Forbrugerombudsmanden har opstillet retningslinjer og vejledning i, hvordan dokumentationen skal foregå. Her er det vigtigste at tage med derfra, at udsagn om f.eks. miljømæssig bæredygtighed skal dokumenteres ud fra den samlede proces – netop for at afspejle de faktiske forhold. Du kan læse mere om de gældende retningslinjer via linket:Forbrugerombudsmanden
Bæredygtighedskrav til nybyggeri fra 2023
Som følge af en politisk vedtaget aftale vil der fra starten af 2023 blive indført et lovbestemt maksimumskrav for CO2-udledning fra nye bygninger. Kravet kommer i første omgang til at omfatte byggeri på over 1000 m2 og er fastlagt til maks. 12 kg CO2eq/m2/år. Det er hensigten, at kravet med tiden bliver skærpet, herunder en CO2-grænse for mindre byggeri fra 2025.
| 2020 | Testfase af den frivillige bæredygtighedsklasse, hvor der indgår et krav om LCA-beregning. | ||
| Nybyggeri over 1000 m2 | Nybyggeri under1000 m2 | Frivillig CO2-klasse | |
| 2023 | Krav om LCA-beregning. Krav om CO2-gærnseværdi svarende til 12 kg CO2eq/m2/år |
Krav om LCA-beregning. | Krav om LCA-beregning. Krav om CO2-grænseværdi svarende til 8 kg CO2eq/m2/år |
| Ultimo 2023 | Aftaleparterne mødes med henblik på fastsættelse af grænseværdi fra 2025, således at denne kan fastsættes ud fra den nyeste viden og data. | ||
| 2025 | Krav om CO2-grænseværdi, der fastsættes ud fra nyeste viden og data. Ved et krav på f.eks. 10,5 kg CO2eq/m2/år vil ca. 1/3 af nybyggeriet skulle præstere bedre klimakrav end aktuelt. |
Krav om CO2-grænseværdi svarende til 7 kg CO2eq/m2/år. | |
| Ultimo 2025 | Aftaleparterne mødes med henblik på fastsættelse af grænseværdi fra 2027, således at denne kan fastsættes ud fra den nyeste viden og data. | ||
| 2027 | Krav om CO2-grænseværdi, der fastsættes ud fra nyeste viden og data. Ved et krav på f.eks. 9 kg CO2eq/m2/år vil ca. 3/4 af nybyggeriet skulle præstere bedre klimakrav end aktuelt. |
Krav om CO2-grænseværdi svarende til 6 kg CO2eq/m2/år. | |
| Ultimo 2027 | Aftaleparterne mødes med henblik på fastsættelse af grænseværdi fra 2029, således at denne kan fastsættes ud fra den nyeste viden og data. | ||
| 2029 | Krav om CO2-grænseværdi, der fastsættes ud fra nyeste viden og data. Ved et krav på f.eks. 7,5 kg CO2eq/m2/år vil ca. 9/10 af nybyggeriet skulle præstere bedre klimakrav end aktuelt. |
Krav om CO2-grænseværdi svarende til 5 kg CO2eq/m2/år. | |
*Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet
For at sørge for at overholde CO2-kravet skal der udarbejdes en LCA (Life Cycle Assessment). Værktøjet LCAbyg (https://www.lcabyg.dk/da/) anvendes i Danmark til disse typer beregninger og baserer sig på EPD’er eller generiske databaseværdier.
Der er markant forskel på CO2-aftrykket alt efter hvilken opgørelsesmetode, der vælges. EPD’er repræsenterer derfor et væsentligt konkurrenceparameter, når bygherre eller arkitekt skal træffe beslutninger om materialevalg.
9 stabilitetsgrænser
Det er svært at optimere på noget, uden at det samtidig sker på bekostning af noget andet. Faktisk er det denne tankegang, hvor økonomi har været det primære optimeringsparameter, man skruer på, der er den bagved liggende årsag til de klimamæssige udfordringer, vi står over for i dag.
Forskere foreslår et perspektiv med 9 kvantitative grænser, som menneskeheden kan fortsætte med at udvikle sig og trives inden for i de kommende generationer. Krydser vi disse grænser, risikerer vi at skabe pludselige eller irreversible ændringer, som skader miljøet. Siden fremsættelse har disse 9 grænser skabt enorm interesse inden for videnskab, politik og praksis.
| De 9 planetariske grænser | Grænse | Hvor vi er i dag | |
| Klima forandring | Atmosfæriske koncentrationer af kuldioxid på højst 350 ppm | Kuldioxidniveauer er på 400 ppm og stigende | |
| Mistet biodiversitet | Opretholde 90 % af biodiversiteten | Biodiversiteten er faldet til 84 % i dele af verden som f.eks. Afrika | |
| Tilsætning af fosfor, nitrogen til verdens afgrøder og økosystemer | Verdensomspændende brug om året af omkring 11 teragram (Tg) fosfor og 62 Tg nitrogen | Op til omkring 22 Tg om året af fosfor og 150 Tg af nitrogen | |
| Skovrydning | Bevar 75% af planetens oprindelige skove | Ned til 62 % | |
| Emissioner af aerosoler til atmosfæren | Global grænse ukendt, men regionale effekter (såsom på den Sydasiatiske monsun) opstår, når aerosol optisk dybde (AOD) er mere end 0,25 | Op til 0,30 AOD over Sydasien, men sandsynligvis et godt stykke inden for (eller under) grænsen over det meste af verden | |
| Ozonnedbrydning | Mindre end 5 % under præindustrielt niveau på omkring 290 Dobson-enheder (DU) | Stadig sikkert inden for grænsen, undtagen over Antarktis i løbet af foråret, hvor niveauerne falder til 200 DU | |
| Forsuring af verdenshavene | Når havene bliver sure nok til, at de mineraler havdyr har brug for for at få skaller, såsom aragonit, begynde at opløses | Stadig inden for grænsen, som ikke vil blive overskredet, hvis vi kan holde os inden for klimagrænsen på 350 ppm CO2 i atmosfæren | |
| Forbrug af ferskvand | Kan bruge op til 4000 km3 ferskvand om året | vi bruger omkring 2600 km3 ferskvand om året | |
| Dumpning af organiske forurenende stoffer, radioaktivt materiale, nanomaterialer, mikroplast og andre menneskeskabte stoffer | Ukendt | Ukendt | |
*Kilde: Stockholm Resilience Center
Inden for LCA findes beregningsmodeller, som understøtter de 9 grænser, og muliggør derved kvantitative beslutningsgrundlag for arbejdet med reduktion af miljøpåvirkninger.