Hvad er en EPD?
En EPD er en miljøvaredeklaration om produkters miljøpåvirkning gennem deres livscyklus: Lige fra produktionen og anvendelsen af produktet til det nedbrydes.
Produkterne vurderes ved hjælp af et sæt produktkategoriregler (PCR), der sikrer, at produkterne bliver dokumenteret ensartet.
I Europa bruger man den europæiske standard EN 15804, der er baseret på den internationale standard, ISO 14025, som grundlag for opbygning og indhold. Dermed sikrer man, at oplysningerne leveres ved hjælp af de samme regler, med de samme miljøindikatorer og på samme måde.
En EPD skal altid verificeres af en uafhængig ekspert, en tredjepart, der er bekendt med produktkategorireglerne.
Hvorfor er tredjeparts verifikation vigtigt?
Tredjepartsverificering er afgørende for, at EPD’er er upartiske, standardiserede og indeholder sammenlignelige oplysninger. Det er derfor kernen i den internationale standard, som definerer EPD’er, ISO 14025. Uden tredjepartsverificering vil en EPD ikke blive anerkendt og kunne publiceres.
Hvilke typer af EPD’er findes der?
Der findes 3 typer miljøvaredeklarationer:
| Type | Standard | Verifikation | Beskrivelse | Eksempel |
| I | ISO 14024 | Påkrævet | Grænseværdier skal overholdes for at være kvalificeret til et givet miljømærke. | Miljømærker |
| II | ISO 14021 | Ikke påkrævet | Egen udarbejdet deklaration. Oplyste miljøpåvirkninger står for fabrikantens egen regning. | Product Environmental footprint (PEF) |
| III | ISO 14025 & EN 15804 | Påkrævet | Produktspecifik eller branchegennemsnit af miljøpåvirkninger fremkommet ud fra en livscyklus analyse. | EPD |
Lidt forsimplet kan EPD’er inddeles i følgende typer
(listen er ikke udtømmende):
Cradle-to-gate
Cradle-to-gate med optioner
Cradle-to-grave
Er et produkt med en EPD et ”godt” produkt?
En miljøvaredeklaration er blot en måde at dokumentere produkters miljøinformation, som kan bruges til at vurdere produkter – både for sig selv og i forhold til andre produkter. Det er vigtigt at tage højde for de materialer, emballage og evt. halvfabrikata, som indgår i et produkt, da deres miljøpåvirkninger alle kommer til at indgå i den.
Du kan altså skrive dig bag øret, at både produkter med høj og lav miljøpåvirkning kan have en EPD.
Hvem har brug for EPD’er og hvorfor?
I Danmark er det primært inden for byggebranchen, at arkitekter og entreprenører har brug for EPD’er til dokumentation af miljøpåvirkninger. Producenter og importører, der leverer materialer til byggebranchen, har således behov for udarbejdelse af dem.
I princippet kan alle brancher bruge det, hvis der er en EDP-udgiver inden for fagområdet, og her kommer de fleste brancher til kort.
Hvordan udarbejdes en EPD?
Når den skal udformes, er det via en specialiseret proces, som kan opdeles i fire trin:
- Definition af produkt og dataindsamling
Første skridt er, at produktets funktion skal defineres, og mængden af materialer, energi, affald og andre elementer, som indgår i produktfremstillingen, skal indsamles. F.eks. har emballage en række funktioner, men kan laves af en bred vifte af materialer. Det betyder, at konkurrerende emballageløsninger kan have hver deres EPD. - Beregning af miljøpåvirkninger og udarbejdelse af LCA-rapport
En EPD-udøver anvender den indsamlede information til at beregne miljøpåvirkningerne for produktet og dokumentere det i en livscyklusrapport (LCA-rapport). Rapporten danner grundlaget for verificeringsprocessen. - Tredjepartsverificering af resultater
En uvildig tredjepart, som er anerkendt af EPD-udgiveren, udfører verifikationen. EPD-udøveren skal her svar på uddybende spørgsmål, fremvise supplerende dokumentation og beregninger. Når verifikationen er gennemført, sender verifikator det godkendte materiale til udgiveren. - Publicering og markedsføring
EPD-udgiveren modtager materialet fra verifikator og udgiver det i en offentligt tilgængelig database. Når den er publiceret, kan den både bruges som dokumentation for produktets miljøpåvirkninger og til at differentiere sig i forhold til andre produkter.
Hvem publicerer EPD’er?
Der er mange, som publicerer miljøvaredeklarationen. De fleste europæiske lande har deres egen udgivere. Man behøver dog ikke at publicere sin EPD i hvert af de lande, hvor produktet sælges, da de fleste udgivere efterhånden anerkender hinandens miljøvaredeklarationer – men det er en god idé at kontrollere det!
Når EPD’en publiceres, koster det et årligt honorar at have den publiceret. EPD’er er gyldige i 5 år, hvorefter de kan genverificeres.
Sker der ændringer, som påvirker EPD’ens miljøpåvirkninger, kan den opdateres, så man ikke behøver at starte helt forfra.
Hvad koster det at få lavet en EPD?
Prisen afhænger at tidsforbruget, som igen afhænger af mange faktorer f.eks. kompleksiteten af produktet, fremstillingsprocessen, typen osv.
Prisen kan derfor spænde fra ca. 70.000 DKK og op til flere hundrede tusinde. Dertil kommer udgifter til verificering og publicering.
