Life Cycle Assessment

Hvad er en LCA

En LCA, eller Livscyklusvurdering, er en standardiseret metode til at evaluere de miljømæssige påvirkninger af et produkt, en proces eller en tjeneste gennem hele dens livscyklus – fra råvareudvinding, produktion, distribution, brug, genanvendelse til bortskaffelse. LCA’er har været anvendt i over 50 år og er blevet et vigtigt værktøj til bæredygtighedsvurdering.

Metoden bag LCA’er er fastlagt i internationale standarder, herunder ISO 14040 og 14044, som angiver principperne og rammerne for udførelsen af LCA’er. Disse standarder vejleder i valg af metoder, databehandling, og rapportering af resultater.

LCA’er følger ofte retningslinjerne i GHG-protokollen (Greenhouse Gas Protocol), som er udviklet til at måle og rapportere drivhusgasemissioner. Protokollen deler miljøpåvirkninger op i tre områder, kaldet scope 1, scope 2 og scope 3:

 

 

 

Scope 1: Direkte drivhusgasemissioner fra egne kilder, såsom forbrændingsprocesser eller transportsystemer, der ejes eller kontrolleres af den vurderede enhed.

Scope 2: Indirekte drivhusgasemissioner fra ekstern energiforsyning, såsom elektricitet, damp eller varme købt af den vurderede enhed.

Scope 3: Alle andre indirekte emissioner, der opstår som følge af aktiviteter uden for den vurderede enhedens direkte kontrol, såsom distribution, produktanvendelse og bortskaffelse

LCA er et vigtigt værktøj til at informere beslutningstagning og forbedre miljømæssig bæredygtighed i industrier og virksomheder ved at identificere områder med størst miljømæssige påvirkninger og muligheder for reduktion.

Hvorfor er tredjeparts verifikation vigtigt?

Se en LCA på linje med et regnskab. Ligevægten i regnskabet bekræftes af revisoren; det samme gælder for LCA’en. Verifikationen sikrer også, at de passende fradrag bliver anvendt.

Hvilke typer af LCA’er findes der?

Mange betragter det som en selvstændig evaluering, der fokuserer snævert på et isoleret og specifikt emne, hvilket gør det svært at overføre til den bredere virksomhed og andre bæredygtighedsinitiativer. Dog kan LCA gøre meget mere for virksomheder end blot at besvare isolerede spørgsmål. Faktisk findes der en gren af LCA, der ser på virksomheden som en helhed.

Nutidens virksomheder producerer ofte et bredt udvalg af produkter. For eksempel har forbrugsvarevirksomheder mange forskellige mærker på tværs af landegrænser og produktkategorier. Selv virksomheder med få mærker har ofte en bred vifte af produkter. For sådanne virksomheder vil en enkeltstående produkt-LCA kun dække en lille del af virksomhedens aktiviteter. Her kommer Organizational Life Cycle Assessment (OLCA) ind i billedet. Denne metode, beskrevet i ISO/TS 14072, er designet til at vurdere alle varer og tjenester i en organisation.

Selvom det kan virke som en stor opgave at evaluere alle virksomhedens produkter, er OLCA-metoden udformet til at gøre denne proces mere håndterbar.

Det er klart, at OLCA vil give mange værdifulde indsigter til bæredygtighedsteamet, især når det kommer til forståelse af Scope 3-emissioner. Men værdien af denne vurdering strækker sig langt ud over bæredygtighedsteamet alene.

Er et produkt med en LCA et ”godt” produkt?

Nej, en LCA-analyse fungerer som en metode til at indsamle miljømæssig information om produkter, projekter eller virksomheder. Både produkter med høj og lav miljøpåvirkning kan underkastes en LCA. Analysen giver indsigt til at bedømme produkter både individuelt og i forhold til andre.

Det er essentielt at inddrage alle materialer, emballager og eventuelle halvfabrikata, der indgår i et produkt, da deres miljømæssige påvirkning alle sammen bliver en del af LCA’en.

Når miljøpræstationen for et produkt eller en organisation er fastlagt, igangsættes forbedringsprocessen. Dette indebærer kontinuerlig evaluering af præstationen og dermed løbende dataindsamling. Her kan LCA’en med fordel kombineres med metoder som f.eks. ISO 14067, der fokuserer på CO2-påvirkninger og samtidig opstiller rammerne for løbende overvågning. Det samme gør sig gældende for ISO 14064, men på et organisationsniveau.

 

 

Hvem har brug for LCA ’er og hvorfor?

Analysen bruges bl.a. til:

  • Identifikation
    Her ser man på muligheder for at forbedre miljøindsatsen f.eks. hvilke råvarer eller forarbejdningsprocesser, der udleder mest CO2.
  • Beslutningsgrundlag
    At optimere på én parameter betyder ofte, at det sker på bekostning af noget andet. F.eks. nytter det ikke meget at reducere kemikalieforbruget, hvis vandforbruget samtidig stiger kraftigt.
  • Indikatorer
    Valg af egnede indikatorer for miljøpåvirkninger er et samspil mellem forståelse af påvirkninger og det praktisk mulige. Det skal gå op i én højere enhed.
  • Marketing
    Opgørelse efter anerkendte standarder og tredjepartsverificering er stærke værktøjer, når man gerne vil synliggøre sit budskab eller sin indsats – særligt hvis man klarer sig bedre end konkurrenten.
  • LCA Værktøjer
    Ud fra de opgjorte miljøpåvirkninger kan beregningsværktøjer laves, så påvirkningerne kan inddeles på f.eks. ordreniveau eller anvendes til måling af SDG-arbejdet.

 

  • Formål & afgrænsning
    Produktets funktion skal defineres sammen med målsætning for analysen og omfanget. Skal analysen strække sig fra vugge-til-grav eller vugge-til-port, og hvilke fælles processer og støtteaktiviteter skal inkluderes?
  • Livscykluskortlægning
    Mængde af materialer, energi, affald og andre elementer, som indgår i analysen, skal indsamles. Denne del kan virksomheder oftest selv klare, når de ved, hvilke informationer, der er brug for.
  • Vurdering af miljøpåvirkninger
    Vurderingen adskiller sig fra andre metoder som miljøpåvirkningsvurdering og risikovurdering. Her er det centrale nemlig en funktionel enhed, som angiver den funktion, et produkt eller tjenesteydelse opfylder, og fastlægges under 1. trin (Formål og afgrænsning). Obligatoriske deltrin er valg af påvirkningskategorier, kategoriindikatorer og karakteringsmodeller. Et eksempel på en kendt karakteriseringsmodel er opgørelse af CO2-påvirkninger set over en 100-årig periode.
  • Livscyklusfortolkning
    Fasen identificerer de væsentlige forhold og påvirkninger i de foregående LCA-fase. Evalueringen dækker over fuldstændighedstjek (er alt relevant medtaget?), følsomhedstjek (hvor følsom er beregninger over for gjorte antagelser?) og konsekvenstjek af, om der er overensstemmelse mellem antagelser, metoder og data.
  • Verifikation
    Hvis resultaterne af LCA’en skal formidles til en tredjepart, uanset kommunikationsform, skal man udarbejde en tredjepartsverifikation. Metoden er til for at sikre uvildighed og korrekthed.

Hvem publicerer LCA ‘er?

Det er ikke nødvendigt at offentliggøre den i en database af en programoperatør, som det kræves for en EPD. Det er ejeren af LCA’en, der selv bestemmer, hvordan budskaberne skal præsenteres.

Hvad koster det at få lavet en LCA?

Prisen påvirkes af flere faktorer. Tidsforbruget afhænger blandt andet af produktets kompleksitet, organisationens omfang, fremstillingsprocessen, typen af LCA og andre faktorer.

Omkostningerne kan variere fra cirka 100.000 DKK og op til flere hundrede tusinde kroner.