LCA
Life Cycle Assessment
Hvad er en LCA
Livscyklusopgørelser (LCA) har eksisteret i over 50 år og er en standardiseret metode til opgørelse af miljøpåvirkninger fra råvareudvinding og produktion til distribution, bortskaffelse og eventuelt genbrug.
Opgørelsen læner sig op ad the Green House Protocol (GHG-protokollen), hvor miljøpåvirkninger opdeles i 3 omfang kaldt scope 1, scope 2 og scope 3. Metoden er fastlagt i internationalt anerkendte standarder ISO 14040 og 14044 samt ISO 14067, ISO 14064 og PAS 2050, som er specifikt for drivhusgasemissioner.
Scope 1 drejer sig om de udledninger, som virksomheden har direkte indflydelse på, som f.eks. opvarmning, transport, produktionen og affald, mens scope 2 er virksomhedens energiforbrug af el, fjernvarme og gas. Scope 3 dækker over miljøpåvirkninger som f.eks. CO2-udledninger fra virksomhedens forsyningskæde, distributions led, brug af produktet og bortskaffelse.
De fleste virksomheder får deres operationelle emissioner (Scope 1 & 2) under kontrol, men kæmper med at gøre det samme for deres forsyningskæde og produktanvendelse (Scope 3).
LCA er en måde at måle og identificere muligheder for emissionsreduktion. Denne vurdering ser systematisk på et produkts eller en tjenesteydelses livscyklus fra råvareudvinding over forarbejdning og fremstilling til distribution, brug og genanvendelse eller bortskaffelse.
Denne type opgørelse er bredt accepteret som et vigtigt beslutningsværktøj for virksomheder og anvendes af mange af de førende virksomheder inden for bæredygtighed, fordi metoden specifikt analyserer både påvirkninger i upstream (f.eks. købte varer og tjenester) og downstream (f.eks. brug af produkter).
Hvorfor er tredjeparts verifikation vigtigt?
Tænk på en LCA på samme måde som et regnskab. Garantien for, at der er regnet rigtigt, kommer fra revisoren. Det samme gør sig gældende for LCA. Samtidig er verificeringen med til, at ”de berettigede fradrag” bliver benyttet.
Hvilke typer af LCA’er findes der?
Mange ser den som en selvstændig vurdering, der kun ser på et isoleret og meget specifikt emne med begrænset overførselsevne til den bredere virksomhed og andre bæredygtighedsaktiviteter. LCA kan dog gøre meget mere for virksomhederne end at besvare enkeltstående spørgsmål. Faktisk er der en gren af LCA, der ser på en virksomhed som en helhed.
De fleste virksomheder i dag producerer meget mere end en enkelt produkt type. F.eks. har forbrugsvarevirksomheder flere hundrede, hvis ikke tusinde, forskellige mærker på tværs af lande og produktsortimenter. Selv inden for virksomheder med et enkelt eller få mærker, er der stor variation i de typer af produkter, der produceres. For sådanne virksomheder vil gennemførelse af en enkeltstående produkt LCA kun analysere en lille del af den samlede virksomhed. Det er her, Organizational Life Cycle Assessment (OLCA) kommer ind i billedet. Denne metode er fastsat i ISO/TS 14072 og er designet til at vurdere hele samlingen af varer og tjenester i en organisation.
Selvom det lyder som en besværlig opgave at vurdere alle de produkter, en virksomhed fremstiller, er OLCA’s metodologi designet til at gøre denne proces mere overskuelig.
Det er tydeligt, at en OLCA vil give mange værdifulde indsigter til bæredygtighedsteamet i forståelsen af Scope 3-emissioner, men værdien af vurderingen strækker sig langt ud over blot bæredygtighedsteamet.
Er et produkt med en LCA et ”godt” produkt?
Nej, en LCA-analyse er blot en måde at opgøre miljøinformation om produkter, projekter eller virksomheder på – både produkter med høj og lav miljøpåvirkning kan have en LCA. Den giver information til at vurdere produkter både for sig selv og i forhold til andre produkter.
Det er vigtigt at tage højde for de materialer, emballage og evt. halvfabrikata, som indgår i et produkt, da deres miljøpåvirkninger alle kommer til at indgå i LCA’en.
Når først det er fastlagt, hvordan et produkt eller en organisation performer miljømæssigt, starter forbedringsprocessen. Det betyder løbende opgørelse af præstationen og dermed løbende dataopsamling. Her kan LCA’en med fordel suppleres med metodikken i f.eks. ISO 14067, der ganske vist kun omhandler CO2-påvirkninger, men til gengæld opstiller opsamlings- og kontrolapparatet til den løbende monitorering. Det samme gør sig gældende for ISO 14064, men på organisationsniveau.
Hvem har brug for LCA ’er og hvorfor?
Analysen bruges bl.a. til:
- Identifikation
Her ser man på muligheder for at forbedre miljøindsatsen f.eks. hvilke råvarer eller forarbejdningsprocesser, der udleder mest CO2. - Beslutningsgrundlag
At optimere på én parameter betyder ofte, at det sker på bekostning af noget andet. F.eks. nytter det ikke meget at reducere kemikalieforbruget, hvis vandforbruget samtidig stiger kraftigt. - Indikatorer
Valg af egnede indikatorer for miljøpåvirkninger er et samspil mellem forståelse af påvirkninger og det praktisk mulige. Det skal gå op i én højere enhed. - Marketing
Opgørelse efter anerkendte standarder og tredjepartsverificering er stærke værktøjer, når man gerne vil synliggøre sit budskab eller sin indsats – særligt hvis man klarer sig bedre end konkurrenten. - LCA Værktøjer
Ud fra de opgjorte miljøpåvirkninger kan beregningsværktøjer laves, så påvirkningerne kan inddeles på f.eks. ordreniveau eller anvendes til måling af SDG-arbejdet.
- Formål & afgrænsning
Produktets funktion skal defineres sammen med målsætning for analysen og omfanget. Skal analysen strække sig fra vugge-til-grav eller vugge-til-port, og hvilke fælles processer og støtteaktiviteter skal inkluderes? - Livscykluskortlægning
Mængde af materialer, energi, affald og andre elementer, som indgår i analysen, skal indsamles. Denne del kan virksomheder oftest selv klare, når de ved, hvilke informationer, der er brug for. - Vurdering af miljøpåvirkninger
Vurderingen adskiller sig fra andre metoder som miljøpåvirkningsvurdering og risikovurdering. Her er det centrale nemlig en funktionel enhed, som angiver den funktion, et produkt eller tjenesteydelse opfylder, og fastlægges under 1. trin (Formål og afgrænsning). Obligatoriske deltrin er valg af påvirkningskategorier, kategoriindikatorer og karakteringsmodeller. Et eksempel på en kendt karakteriseringsmodel er opgørelse af CO2-påvirkninger set over en 100-årig periode. - Livscyklusfortolkning
Fasen identificerer de væsentlige forhold og påvirkninger i de foregående LCA-fase. Evalueringen dækker over fuldstændighedstjek (er alt relevant medtaget?), følsomhedstjek (hvor følsom er beregninger over for gjorte antagelser?) og konsekvenstjek af, om der er overensstemmelse mellem antagelser, metoder og data. - Verifikation
Hvis resultaterne af LCA’en skal formidles til en tredjepart, uanset kommunikationsform, skal man udarbejde en tredjepartsverifikation. Metoden er til for at sikre uvildighed og korrekthed.
Hvem publicerer LCA ‘er?
Den skal ikke udgives i en database af en programoperatør, som en EPD skal. Det er op til ejeren af LCA’en selv at skilte med budskaberne.
Hvad koster det at få lavet en LCA?
Der er flere faktorer, som spiller ind på prisen. Tidsforbruget afhænger nemlig af f.eks. produktets kompleksitet, omfanget af organisationen, fremstillingsprocessen, typen af LCA og meget andet.
Prisen kan spænde mellem ca. 100.000 DKK og op til flere hundrede tusind kroner.